Ferie ved Henne Strand

Hold ferie eller afhold firmaarrangement ved Henne Strand

✓ Brede sandstrande
✓ Aktiviteter for alle
✓ Shopping 
✓  Restauranter

Henne Strand er et ferieparadis på Danmarks Vestkyst

Elsker du også havet, stranden, klitterne, den smukke natur og ønsker du dig en ferie med en masse hygge? Så er Henne Strand ved Vesterhavet det perfekte sted til din næste ferie. Her finder du nemlig ikke kun et stort udvalg af skønne, idyllisk placerede sommerhuse, men også et væld af sjove attraktioner og kultur for hele familien. Store naturoplevelser og ikke mindst en utrolig hyggelig atmosfære. Netop derfor er Henne Strand og de øvrige kystbyer ud til Vesterhavet elsket af feriegæster fra både ind- og udland.

Henne Strand og omegn er kendt for den smukke og autentiske natur. Det vilde klitlandskab er igennem tiden blevet formet efter vejr og vind samt tidevandets imponerende kræfter, og det definerer i dag feriehusenes placering, der ligger som byggeklodser imellem klitterne. Når du holder ferie i et sommerhus ved Vesterhavet, kan du med andre ord være sikker på, at naturen er allestedsnærværende. Åben vinduerne og lad den friske duft af havet fylde sommerhuset, gå på opdagelse i sommerhusområdets vilde natur og mærk den bløde klitgrund under dine fødder.

Henne Strand er også kendt for sin kilometerlange hvide sandstrand, som strækker sig langs den vestjyske kyst. Hvis du er til autentiske naturoplevelser, har du rettet dit fokus mod det helt rigtige ferieområde, da du i Henne Strand og omegn vil opleve, hvordan havet og vinden dominerer landskabet, og at man i størst mulig omgang forsøger at undgå menneskelig indblanding.

Når man står på den brede sandstrand og lytter til de brusende bølger, mærker sprøjtet fra det skummende vand på ansigtet og kigger på de 25 m høje klitter, som danner strandens naturlige grænse – så kan man ikke undgå at blive imponeret og på en og samme tid føle sig meget lille.

Book jeres ferie ved Henne Strand
Book jeres næste ophold ved Vesterhavet. Find de perfekte rammer til ferien hos AXELGAARD
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.