Forkæl dig selv, din familie eller venner med et ferieophold i unikke rammer helt tæt på Vesterhavet. AXELGAARD tilbyder ferieophold med plads til op til 50 personer. Trænger I til en forlænget weekend, miniferie eller en uges ferie, så kan I booke det hele hos os. Med vores unikke og luksuriøse ejendomme tilbyder vi minderige og uforglemmelige ferier på Vestkysten. Hvad enten det er et stenkast fra Vesterhavet på Det Gamle Badehotel Klitgaarden, Axelgaard Resort med egen park og stort poolområde, Blåbjerggaard tæt på skov og golfbane, eller Klinting Gl. Skole med mountainbikespor i baghaven. Udover de unikke og luksuriøse ejendomme tilbyder vi også catering på alle faciliteter, såfremt det ønskes.
Book din næste ferie ved Vestkysten
Book dit næste ophold ved Vesterhavet. Find de perfekte rammer til din næste ferie!
{{tab.name}}
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.
AXELGAARDs ejendomme og feriehuse er alle placeret på den jyske vestkyst og indbyder til idylliske ferier i flotte og originale ejendomme. Hos AXELGAARD kan man få en ferie med alt inkluderet!
Vores ejendomme kan alle rumme den helt store familieferie. Inviter hele familien i alle generationer med til Vestkysten og bo tæt på Vesterhavet og smuk natur med et væld af kulturelle og spændende aktiviteter.
Vores ejendomme er beliggende ved Vestkysten og tilbyder den perfekte ramme for din drømmeferie, uanset om du søger afslapning eller eventyr. Med vores luksuriøse og unikke ejendomme kan du nyde alt, hvad dette fantastiske område har at byde på og skabe uforglemmelige minder.
Hos AXELGAARD ønsker vi at tilbyde vores gæster minderige ferier med service i højsædet. Vores ejendomme indbyder til luksuriøse ferier med plads til alle. AXELGAARD ejendomme har minimum plads til 14 personer og helt op til 52 personer på udvalgte ejendomme. Drømmer du om at invitere hele familien og måske endda venner med på en idyllisk ferie?
Hos AXELGAARD kan vi tilbyde ægte badehotelsferie - som I endda kan have helt for jer selv. Badehotellet Klitgaarden er et gennemført og originalt badehotel med stemning som i den populære tv-serie. Ønsker man mere end saltvandet fra Vesterhavet, så har vi den perfekte kombination.
Axelgaard Resort er vores yderst populære resort med det store poolområde. Ligesom Klitgaarden, har man også resortet helt for sig selv. Dermed indbydes der til den helt store poolparty, når den underjordiske bar kører op fra gulvet. Axelgaard Resort er et topmoderne feriecenter med plads til 52 personer. Udover de luksuriøse faciliteter indendørs finder I også park, sø og skov til resortet. Dermed indbyder Axelgaard Resort både til indendørs og udendørs aktiviteter.
Er I til golf, ride- eller mountainbike ferie, så er Blåbjerggaard lige stedet for jer. Vores idylliske trelænget gård er blevet gennemrenoveret fra kælder til kvist og fremstår luksuriøst og moderne. Blåbjerggaard er placeret midt i Henneby, ikke langt fra Vestehavet, men midt i skov og lyng. Derudover er Blåbjerggaard placeret få meter fra den populære og flotte Henne Golfklub. Derudover indbyder naboen Stutteri Vestkysten på guidet rideture både på strand og i skov. Er man hverken til golf eller ridning, kan en cykeltur i skoven måske friste? Blåbjerg Plantage har nogle af Danmarks bedste mountainbike ruter med ruter til alle slags niveauer.
Er I til endnu mere mountainbike, er vores skønne feriehus Klinting Gl. Skole lige sagen. Den tidligere skole er blevet omdannet til et naturskønt paradis. Midt i Blåbjerg Plantage finder man Klinting Gl. Skole mellem de høje grantræer og med egen indgang til de populære mountainbikeruter. Derudover er der lavet cykelværksted og vaskestation til vedligholdelse af sit udstyr. Kan I ikke få nok af friluftslivet, så indbyder stedet til overnatning i sheltere ved bålpladsen. Derudover indbyder vildmarksbadet til udendørs wellness under åben himmel.
Udforsk Henne Strand
Ved Henne Strand kan du holde din ferie tæt på dragende skove og plantager, bakkede vidder, vidtstrakte heder og sandede klitter ud mod vandet. Hele området byder på en masse oplevelser og har mange muligheder for aktiviteter, cykel- og vandreture i den smukke og vilde natur.
Den jyske vestkyst er kendt for sine fantastiske badestrande. De er brede, sandet er ganske fint og strækker sig, så langt øjet rækker. Strandene i og omkring Henne Strand er populære mål for både fastboende og sommerhusgæster. Her kan man surfe, bade, gå ture eller bare slappe af og nyde den storslåede natur. Suset fra Vesterhavet og de lange hvide sandstrande giver garanti for gode sommeroplevelser.
Henne Strand er en pulserende ferieby, der emmer af den helt rigtige feriestemning med kolde is, gåafstand til strand og gode muligheder for shopping. Der er et højt gastronomisk niveau i Henne området, hvor man finder Henne Kirkeby Kro, Strandgaarden og Café Stranden. Området har i mange år slået sig på at være den perfekte feriedestination, da stranden er børnevenlig og området bugner af gode aktiviteter.
Hos AXELGAARD tilbyder vi overnatninger i mindre lejligheder og feriehuse. Vores skønne Anneks ved Klitgaarden har 5 ferielejligheder, der passer perfekt til miniferie eller blot en enkelt overnatning. Lejlighederne har plads til 2 gæster, og én har plads til 3 personer. Er man til en romantisk weekend i fred og ro, kan vi byde jer velkommen i Suiten, der er placeret ved privat sø bag Axelgaard Resort. Her kan man nyde ro og fred og endda nyde udsigten over søen fra spabadet på terrassen. Er man en større familie, indbyder stuehuset ved Axelgaard Resort til afslapning og samvær. Stuehuset har plads til op til 16 personer. Blåbjerggaard er sidste skud på stammen med ferielejligheder. Her kan vi tilbyde 5 lejligheder med to værelser med to senge, tekøkken, stue og toilet med bad og et sommerhus (Marens Hus) til 5 personer i tre værelser.
Vælg selv ankomst- og afrejsedag!
For at skabe en større fleksibilitet i din ferieplanlægning giver flere af vores feriehuse og lejligheder dig mulighed for selv at vælge ankomst- og afrejsedag.
I forbindelse med ophold hos AXELGAARD er det muligt at leje elcykler.
Vi tilbyder leje af 8 stk. Fatbike E-cykler, som kan give opholdet mange muligheder for en kvik og behagelig cykeltur til eksempelvis morgendukkerten på stranden eller turen til købmanden.
Cyklerne er udstyret med 20” Kenda fatbike dæk, som giver mulighed for kørsel i løst terræn og er perfekt på landevejen.
Elcyklen har hjælp fra motoren op til 25 km/t og en rækkevidde på 30 – 50 km. Batteriet er let aftageligt og oplades på den medfølgende lader. Cyklen er udstyret med lys og kurv samt cykelhjelm. Læs mere om vores cykler her
Vores ladestationer fra Drivee gør det let for dig, der kører til Vestjylland i elbil. Drivee kan bruges af alle og benyttes med betalingskort, VISA eller EC-kort.
Du betaler kun for den tid og kWh, du bruger under opladningen, og det er ovenikøbet til markedsledende priser!
Alle er velkomne til at spille golf på Outrup Golfklubs Pay & Play bane - også dig der aldrig har prøvet golf før.
Tag venner og familie med til Outrup Golfklub og få motion, konkurrence og naturoplevelse i ét slag.
Outrup Golfklub giver dig mulighed for at spille golf i en hyggelig og afslappet atmosfære. Vores bane er åben for alle, uanset om du har spillet golf før, eller du er helt ny.
Vores gæster har gratis adgang til 6 svømmehaller i området. Heriblandt er Varde Svømmehal med aktiviteter for hele familien. Tag en tur i den over 60 meter lange vandrutschebane eller hop ud i bølgerne i bølgebassinet. Se åbningstider for Varde Svømmehal her.